...Hvor jeg havde mit eget dejlige store rolige hobbyrum i kælderen. Nu har jeg en stor larmende affugter på et bart betongulv, men det er simpelthen for deprimerende at vise billeder af...
Det kan være svært at bevare humøret højt, når vi nu for tredje gang har stået med måsen i vejret og vreddet klude op i vores ellers tørre og beboelige kælder. Kommunens store vandrør sprang for ca. en måned siden og en stor opsamlingskasette skabte en flod af vand, der løb ned af vores vej med en sådan kraft at kørevejen blev ødelagt, og dette gav selvfølgelig vand i kældrene. Heldigvis kunne vi selv pumpe det meste vand ud, da vi tilfældigvis havde håndværkere på den dag, som havde en pumpe i bilen. Derfor betragtede vi os selv som enormt heldige, at det kun var det ene værrelse, som blev skadet.
Siden har vi haft vand inde to gange, da vandspejlet står meget højt og de store mængder regnvand hjælper ikke just på sagerne. Mine forældre har været meget hjælpsomme med at få hele mit krearod pakket i kasser og flyttet op i tørre og "sikre" rum, hvilket jeg er meget taknemmelig for og Finn har endda ladet mig "bo" på hans kontor, så egentlig har jeg ikke noget at brokke mig over.
Alligevel er det ikke blevet til meget på den kreative front på det sidste, selvom jeg ved, at det er det, som skal til, for at få humøret på rette gled igen. Jeg er enormt ideforladt og synes ikke rigtig, at jeg kan tillade mig at hygge, når der ligger så meget arbejde foran.
I denne weekend har vi omorganiseret os og forberedt os på at skulle leve i og med kælderen det næste stykke tid. Vi har gjort rent og lidt i haven er det også blevet til.
Derfor håber jeg meget at mit næste indlæg bliver meget mere positivt og måske tilmed med et lille billede af en kreation eller to;-)
Hvis du har kæmpet dig hele vejen hertil i mit indlæg siger jeg mange tak for din tolmodighed.
De varmeste smil fra en frustreret, forhenværende indehaver af verdens dejligste hobbyrum.
