torsdag den 21. november 2013

Hjemvendt fra sygehuset

Igår var dagen, hvor jeg skulke opereres for en diskus i lænderyggen. Jeg har i tiden op til egentlig ikke været særlig nervøs, men tænkt at det jo kun kan blive bedre, men så pludselig tirsdag aften blev jeg ramt. En lille kugle ramte sig for brystet og voksede sig større i
Løbet af natten - urolig for narkosen, operationen, opvågningen og tiden efter. 

Heldigvis blev det hele gjort til skamme. Jeg har haft et fantastisk forløb på et privathospital hvor man blev behandlet med respekt og omsorg. Hvor man mødtes med tillid og man som patient blev betragtet som en samarbejdspartner  med selvbestemmelseret. 

Jeg er meget taknemmelig for min sundhedsordning, men ville ønske at alle borgere i dette land - forsikring eller ej ville kunne få den service og omsorg jeg har fået det sidste dag

Min forfængelighed ville ikke fotograferes i det lidet kønne hospitalstøj, men et billede af maden vil jeg gerne vise frem:-)