søndag den 31. juli 2011

Have haves


Jeg har i denne weekend leget "have haves." Det er en lidt hård leg at lege helt alene, men det var det hele værd, da ham den søde kom hjem for et par timer siden og NØJ'ede det nye havehjørne på den helt rigtige måde.


Denne krog af haven var for få dage siden bare en jordplet fyldt med ukrudt og uhygge, men nu er der granitskærver, bålplads og caféhygge

Ferieforglemmelser

Da vi kom hjem fra Frankring ringede den utroligt søde udlejer os op og fortalte, at vi havde glemt pas og vigtige papire i ferielejligheden. Vi var slet ikke selv klar over forglemmelsen, så vi blev noget overaskede. Hun sendte det hele til os, helt uden at opkræve os porto eller noget som helst, så det måtte vi simpelthen finde en måde at sige tak for.  Men, hvordan sender man lige blomster til Frankrig?..... Mit bud blev denne æske med the, bolcher og summerbird.